STRATEGI OG ORGANISATION
Industritransformationsalignment!
Udgangspunkt
En Senior Vice President med globalt produktionsansvar havde på et af produktionsstederne med en række tiltag adresseret arbejdskultur, ledelsesbemanding og struktur. Tiltagene havde bl.a. reduceret konflikt-niveauet mellem de enkelte enheder. Tilbage stod en usikkerhed hos chefen om, i hvor høj grad organisationen ville være i stand til at komme succesfuldt igennem de kommende års transformation af hele industrien.
Chefen bad medlemmerne af et projekt bemandet med Vice Presidents fra forskellige dele af virksomheden, som hver især og i projektet har nøgleroller i forhold til at føre produktionsstedet igennem transformationen, om på en workshop at vurdere dette spørgsmål.
Analyse
Konkret var ambitionen med workshoppen således at vurdere:
- Er organisationen på produktionsstedet i stand til at komme succesfuldt igennem den transformation, som industrien i de kommende år vil gennemgå?
- Hvilke områder kan med markant positiv effekt adresseres, og hvordan kan det gøres?
For så vidt angår vurdering 2 vurderede gruppen i løbet af workshoppen de fleste forhold til at være på health-niveauet ‘lavt’ og ‘middel’ (3-6 på en 1:10-skala) og forholdt sig til, hvordan de enkeltvis kunne løftes. Blandt disse forhold:
- Tydeliggørelse af formål og tilhørende ambition for de enkelte ansvarsområder, som i større eller mindre grad a. var utydelige eller ikke-eksisterende, b. ikke sammentænkte og c. ikke strategialignede.
- Tydeliggørelse af accountability- og mandatforhold, som bl.a. pga. ovenstående var (meget) uklare.
- Tydeliggørelse af basis- og projektorganisationer hver især og i forhold til hinanden, en væsentlig kilde til ovennævnte forhold.
Svaret på det overordnede Spørgsmål 1 blev i naturlig forlængelse af delkonklusionerne i Spørgsmål 2 nej.
Hvad blev der gjort og udkomme
Det blev med workshoppens arbejde og konklusioner med andre ord gjort klart for opdragsgiveren, at det organisatoriske setup ikke var levedygtigt, og at vedkommende derfor ikke kunne give næste niveau i opdrag ‘blot’ at justere og optimere det eksisterende.
(Workshoppen blev i alle faser gennemført på engelsk.)