LEDERSKABSPRAKSIS
Reflekterende Ledelsespraktikere, Klub 1
Deltagerprofil
Reflekterende Ledelsespraktikere, Klub 1, består af personer, som alle praktiserer ledelse på virksomhedsstrategisk niveau. Der tilstræbes mangfoldighed i medlemssammensætningen med hensyn til baggrund, alder, køn, ansvarsområde, branche og sektor.
Formål og udbytte
Formålet med gruppen er lederudvikling.
Fokus er, at det enkelte medlem får udbytte i form af relevant, handlingsorienteret og værdifuldt input dels til udvikling af eget lederskab, dels til egen virksomheds forretnings- og organisationsudvikling.
Indhold og fremgangsmåde
Procesmæssigt er den løbende bestræbelse at skabe et fortroligt, inspirerende og relevant refleksionsrum, i hvilket medlemmerne udfordrer sig selv og hinanden med udgangspunkt i deres væsentligste ansvar, opgaver og udfordringer.
Klub 1 mødes fire gange om året:
- Hver anden gang hos et af medlemmerne, hver anden gang på en kursusejendom med aftenprogram og tilbud om afsluttende overnatning.
- Hvert andet år afløses et døgnseminar af et udviklingsprogram i udlandet.
Facilitering
Peter Nicolaisen faciliterer gruppen.
I gruppen er Peters rolle og ansvar deltagersammensætningen i overensstemmelse med ovenstående kriterier, alt det praktiske, afviklingen af møderne og bidrag med ekspertviden inden for ledelsesområdet.
Tilmelding og pris
Man tilmelder sig for en sæson af gangen. Årlig pris for medlemskab er kr. 30.850 ekskl. moms. Den dækker deltagelse i møderne, kost og logi på døgnseminarerne samt rejse, kost og logi på udviklingsprogrammerne.